KRISTIANFAESTE.COM - FOTOGRAF I AARHUS - HVEM ER JEG?
614
post-template-default,single,single-post,postid-614,single-format-standard,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,qode-title-hidden,side_area_uncovered_from_content,columns-3,qode-product-single-tabs-on-bottom,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-5.6,vc_responsive

HVEM ER JEG?

HVEM ER JEG?

Hvem er jeg? – Et spørgsmål der kom meget tæt på da jeg i vinteren stoppede min aktive karriere som fodboldspiller. Som beskrevet i forrige afsnit har jeg altid været den der sagde nej til fester, fødselsdage og sammenkomster af forskellig art da jeg altid skulle spille i weekenden! Jeg var fodboldspilleren! Fodboldspilleren der aldrig har skulle tage stilling til større ting i sit liv end, hvad han skulle spise, hvornår han skulle spise og hvornår han skulle møde ind til træning. Så hvad sker der med en knægt der lever på denne måde fra han er 19 til 26 år?

Min verden som fodboldspiller var meget enkel. Måske også mere enkel end andre spilleres. Min verden handlede om ovenstående ting. Der måtte ikke komme noget i vejen – jeg kunne blive hidsig hvis jeg ikke fik min mad på de tidspunkter jeg havde bestemt mig for, specielt på kampdagen. Jeg levede i en bobbel. En beskyttet hverdag hvor tøjet lå vasket og klar til træning når jeg mødte ind – kaffen var klar og støvlerne bare skulle tages ned fra hylden. Jeg skulle som sådan ikke tage stilling til større ting. Jeg skulle være klar og 100% parat til den træning eller kamp jeg gik ud til. I sig selv har jeg lært utrolig meget af det og det vil jeg aldrig være foruden! Det handler om at tage ansvar for sig selv og det jeg gerne ville med min karriere!

Min hverdag var meget enkel

  • Mødetid til træning Kl 09.00
  • Træning Kl 10.00
  • Behandling ca. Kl 12.00
  • Hjem Kl 13.00

Ovenstående er et meget godt billede af en hverdag med fodbold. 6 dage om ugen! Og ved du hvad – det var det fedeste nogensinde. Altså at være fodboldspiller er det fedeste job i verden, men det har haft nogle omkostninger for mig. Jeg har haft denne hverdag de sidste mange år og min personlighed er bygget op omkring dette. Den er bygget op på at være fodboldspilleren.

 

KRISTIANFAESTE

Jeg er blevet fortalt at du kan have op til flere personligheder som menneske, alt efter i hvilke kontekster du bevæger dig i. Er du på arbejde, hjemme eller sammen med vennerne. Jeg havde bygget hele min hverdag og dermed personlighed op omkring det at være fodboldspiller. Jeg var det også derhjemme, sammen med vennerne, nede i føtex osv. Men hvad sker der når du som menneske slet ikke skal bruge denne personlighed mere, en personlighed du har brugt flere år på at opbygge, passe på og udvikle! Den fyldte 360 grader af mit liv. Den forsvinder ikke, men står tilbage og ved ikke hvad den så skal bruges til. Den er så dominerende, at de andre personligheder, der ligger gemt bagved ikke hved hvad de skal gøre. Jeg ville så gerne at de trådte frem shinede, men det gjorde de bare ikke da jeg stod uden fodbolden. Jeg stod faktisk i en alder af 27 og følte en kæmpe tomhed fyldt med sorg og uforløste følelser. Jeg havde nogle ting med hjemmefra som er basale ting fra opdragelsen – ting som er med til at forme min person. De forgår aldrig.

MEN HVEM ER JEG?

Jeg kunne simpelthen ikke besvare det spørgsmål. Jeg vidste det ganske enkelt ikke. Jeg var jo fodboldspilleren, men det er jeg jo ikke mere. Jeg bestemte mig for at afprøve nogle ting. Jeg blev ansat i Århus Håndbold som sælger af sponsorater og netværksaftaler. Et job der  passede på min profil. Hunter typen, målrettet, træning, resultatorienteret osv. Fed arbejdsplads med masser af albuerum og nogle gode kollegaer. Det gik bare ikke, jeg blev sagt op efter 3 måneder. Et kæmpe slag i maven. Jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne lykkes som sælger. “Kristian, du er en kæmpe skuffelse” sagde jeg til mig selv. “Du passer jo lige ind i det her job. Hvorfor kunne du ikke levere de resultater der blev stillet krav til”?

Jeg vidste det ikke på daværende tidspunkt. Jeg havde mere travlt med at have ondt i skulderen og en konstant susen for ørene. Jeg var maks stresset. Jeg var ked af det – for det her, var endnu et nederlag i livet. Et nyt nederlag inden for kort tid. Jeg troede mit nye JEG var at være en knaldhamrende dygtig sælger – det skulle jeg ikke. Og på det her tidspunkt vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle stille op med mit nye liv. “Hvem fanden er jeg” – Nat efter nat med åbne øjne voksede spørgsmålet. Jeg vidste sgu ikke hvem jeg var! Jeg følte mig tom.

I næste afsnit vil jeg fortælle om min rejse til BALI og om hvordan det på mange måder var et vendepunkt på denne process!